ANNONCE

10 ting du bør holde ude af opvaskemaskinen

27. marts 2021 17:08 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Hold dyre knive og skærebrætter af træ væk fra opvaskemaskinen, hvis du vil forlænge dine køkkenredskabers liv

Klik videre i galleriet ovenfor og se 10 ting, man aldrig bør putte i opvaskemaskinen.

Når middagsgæsterne er gået, og bjergene af snavsede tallerkener, sovsede gryder og fedtet bestik hober sig op, kan det være fristende at smide det hele i opvaskemaskinen.

Men det er langtfra alle dine køkkenredskaber, der kan tåle sæben og de høje temperaturer.

Det fortæller Mariann Præstegaard, som er uddannet kok og tjener og er afdelingsleder for drift, herunder housekeeping, på Hotel- og Restaurantskolen, samt forstander på Suhrs Højskole Lars Sonne-Hansen, som er uddannet husholdningslærer og har arbejdet som kok.

De fleste køkkenknive vil for eksempel ruste, hvis de kommer i opvaskemaskinen, siger Mariann Præstegaard.

– Det er ikke selve kniven, der ruster, men det er andre ting, der kan afgive rust, og det slynges rundt og lægger sig på knivbladene.

– Får man dem ikke tørret af og givet olie, så ruster det ind i materialet, og så snart der er rust på en kniv, så bliver den sløv, lyder det.

Lars Sonne-Hansen tilføjer, at urteknive godt kan tåle vaskemaskine.

– Men knive, som man bruger penge og tid på at holde skarpe, skal man tage i hånden.

Klik videre i galleriet ovenfor og se 10 ting, man aldrig bør putte i opvaskemaskinen.

Pas på maskinen

Netop fordi opvaskemaskinen er så praktisk i hverdagen, er det en god idé, at man passer godt på den uundværlige hvidevare.

Newsbreak.dk har derfor tidligere skrevet om, hvilke fejl mange danskere typisk begår med deres opvaskemaskine, som forkorter dens levetid.

Læs mere i denne artikel:

Disse fejl ødelægger langsomt din opvasker

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu