10 tips: Sådan holder dit batteri meget længere

10. august 2019 12:36 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Her får du 10 tips til, hvordan du får batteriet på din smartphone til at holde væsentligt længere.

Del:

Smartphones er for længst blevet en fuldstændig integreret del af de fleste danskeres hverdag.

Derfor kender de fleste sikkert også til, hvor enormt frustrerende det kan være, at mobilen pludselig løber tør for strøm.

Der findes der en række tips til, hvordan du nemt kan sørge for, at din smartphone holder væsentligt bedre på strømmen.

I galleriet ovenfor kan du se 10 tips til, hvordan du kan få batteriet til at holde meget længere.

Beskyt mod temperaturudsving

Generelt kan man forbedre sit batteris levetid, hvis man beskytter det mod høje temperaturer.

Det har Per Jørgensen Møller, der er civilingeniør med speciale i batterier, tidligere forklaret til Ritzau.

Han råder derfor til, at man ikke ligger sin telefon i dynen og andre ting, der er isolerende.

– Selv lidt for høje temperaturer er med til at ødelægge batteriet, specielt hvis man har sat opladeren til samtidig. Generelt kan man sige, at hvis telefonen er ladet op, så tag opladeren fra den, fordi det koster unødig energi at lade på batteriet, siger han.

Artiklen fortsætter under videoen

Det er også en gammel myte, at batteriet skal lades helt op, inden man igen kaster sig over smartphonen. Faktisk har den bedst af det helt modsatte.

– Hvis man kan undgå for store udsving på batterikapaciteten, altså at batteriet hverken får lov til at gå alt for langt ned i kapacitet eller i ladet tilstand, så er det egentlig bedst, siger Per Jørgensen Møller.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu