ANNONCE
Ved et stort fyrværkerikup i Viborg er der stjålet ikke mindre end 1000 krysantemumbomber. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Ved hjælp af en skærerbrænder er tyvene brudt ind i den sikrede bunker på Kapt. Undalls Vej klokken 21.15 mandag aften. Udover de cirka 1000 krysantemumbomber er tyvene også sluppet af sted med diverse bomberør samt store fyrværkeri-batterier.
Politiet er meget interesseret i at komme i kontakt med vidner, eller folk, der ved noget om fyrværkeri-kuppet. Eventuelle oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefonnummer 114.
ANNONCE