ANNONCE
En 32-årig mand er blevet anholdt og sigtet for forsøg på manddrab i Tønder lørdag aften.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter søndag morgen.
Manden vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere søndag for lukkede døre, lyder det i tweetet.
Manden er fra Tønder-området.
Vagtchef Søren Strægaard oplyser søndag morgen til JydskeVestkysten, at politiet fik meldingen om sagen klokken 20.43, og at offeret er uden for livsfare.
Hvad der er foregået, og hvilken relation gerningsmand og offer har haft, siger han ikke noget om til avisen.
32 årig mand fra Tønder anholdt og sigtet for forsøg på manddrab lørdag aften i Tønder. Pgl. bliver fremstillet søndag for lukket døre.///Vagtchefen. #politidk
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) January 10, 2021
Newsbreak.dk har flere gange søndag morgen forsøgt at kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi for yderligere informationer.
Dette er endnu ikke lykkedes.
Ifølge JydskeVestkysten ønsker politiet da heller ikke at give yderligere oplysninger i sagen.
ANNONCE