ANNONCE

Grisetransport i flammer

10. februar 2021 07:55 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politi og brand blev tilkaldt

Grisetransport i flammer
Lastbilen brød i af ukendte årsager i brand. Foto: Local Eyes.

Der har natten til onsdag været ild i en grisetransport på Sønderjyske Motorvej. Det havarerede køretøj står i skrivende stund ved serviceanlæg Hylkedal Vest. Derfor er tilkørslen til serviceanlægget spærret for trafik.

Se video hos Local Eyes.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, fortæller Newsbreak.dk, at man onsdag morgen er ved at omlæsse grise til et andet køretøj. Man ved ikke, hvor længe det kommer til at tage.

– Vi har med levende dyr at gøre. Det kan være svært at forudsige, hvor meget bøvl, det vil give, siger vagtchefen.

Timers arbejde

Trekantområdets Brandvæsen skriver på Twitter, at de blev kaldt ud til den brændende lastbil natten til onsdag, og at man nu bistår arbejdet med at omlade de overlevende grise.

Ifølge brandvæsnet kommer arbejde til at tage nogle timer endnu.

Når omladningen er vel overstået, skal politiet til at undersøge brandårsagen.

– Det er noget, vi arbejder med, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu