ANNONCE

102 bilister snuppet på samme vej søndag

14. juni 2020 19:37 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Dagens hurtigste kørte 108 kilometer i timen.

102 bilister snuppet på samme vej søndag
102 bilister blev søndag snuppet. På samme vej. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet i Sønderjylland kalder Ringkøbingvej i Varde for en fokusstrækning.

Det er der en god grund til.

Søndag snuppede politikredsens fotovogn et imponerende antal overtrædere. 102, for nu at være helt nøjagtigt.

Udover at kalde Ringkøbingvej for en fokusstrækning, så skriver Syd- og Sønderjyllands Politi også på Twitter, den er en såkaldt ‘ulykkesstrækning’.

Der er dog ingen meldinger om, der skulle være sket ulykker søndag.

Ét er dog sikkert: Ud af de 102, der nu får en hilsen fra politiet, så får otte af dem et klip i kørekortet.

Dagens højdespringer i 70-zonen er en bilist, der kørte 108 kilometer i timen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu