11-årig cyklist fanget på motorvej: Fulgte GPS

13. juli 2019 21:11 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En 11-årig dreng - med et godt hjerte - kom fredag noget på afveje.

11-årig cyklist fanget på motorvej: Fulgte GPS
En 11-årig dreng fulgte sin nye GPS - og endte på motorvejen. Arkivfoto. Colourbox.

Det kan være en bagdel blindt at følge sin GPS.

Det måtte en 11-årig dreng – med hjertet på rette sted – sande fredag; han endte pludselig på motorvejen.

Det er Syd- og Sønderjyllands Politi, der i et tweet fortæller historien om den uheldige dreng.

Drengen ville besøge sin bedstemor, og han var samtidig meget glad for sin nye GPS. Den valgte han at følge.

Pludselig befandt han sig så midt på motorvejen, der går fra drengens hjem i Esbjerg til bedstemoderens i Bramming.

Heldigvis blev drengen opdaget – og der blev ringet 112.

Det skriver jv.dk.

– Der var allerede sket to uheld på strækningen fredag eftermiddag, så en patrulje, der var på vej tilbage fra et af uheldene, fik kontakt til drengen i nødsporet og fik ringet til hans mor, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt til jv.dk.

Vagtchefen fortæller videre, at da det gik op for drengen, hvor han var, blev han lettere chokeret. På det tidspunkt var han kommet et godt stykke henad motorvejen.

Drengens mor kom for at hente den fortabte søn – men i sin bil havde hun også hans lillebror. Så det kneb med pladsen.

Det endte med, at politiet kørte drengen til sin bedstemor.

På den måde kom alle sikkert frem. Det er dog ikke en metode, som vagtchefen vil anbefale.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu