11 måneder gammel baby stegt ihjel i varm bil

24. maj 2016 22:16 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Det er ottende gang alene i år, at et efterladt barn dør i en varm bil i USA

11 måneder gammel baby stegt ihjel i varm bil
Det var her i Miami-bydelen, Hialeah, i Florida, USA, den tragiske hændelse fandt sted. Foto: Google Maps.

En 11 måneder gammel pige er blevet fundet livløs i en meget varm bil i byen Hialeah i Miami i Florida, USA. Pigen døde senere på hospitalet. Det skriver nyhedssitet NBC Miami.

Bilen stod efterladt på gaden med den lille pige inden i. Forbipasserende opdagede pigen og sørgede for, at hun kom på hospitalet. Men der var det desværre allerede for sent. Pigen  døde senere på sygehuset.

Ifølge det lokale politi er det endnu uklart hvor længe pigen har været alene i forældrenes bil, men det kan have været i flere timer.

Indtil videre er ingen ifølge politiet, hverken mistænkt eller anholdt i sagen. Men en undersøgelse er sat i gang på den lokale anklagers kontor.

Pigens død er det ottende dødsfald blandt små børn i varme biler i USA i år.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu