ANNONCE
En kun 12-årig dreng er kommet i Guinness World Record, efter at han kunnet identificere 39 forskellige flyselskabers navne ud fra symbolerne på flyvemaskinernes haleror på kun et minut.
Siddhant Gumber bor I Abu Dhabi og har en blændende hukommelse.
Sammen med sin mor har han trænet i at se på flyenes haleror og huske navnene på de enkelte flyselskaber.
– Han glemmer aldrig et billede, når han først har set det en gang, fortæller knægtens mor Monisha Gumber til Gulf News.
Ifølge moderen elsker Siddhant at sætte sig ind i en masse detaljer, når han ser noget af interesse.
Drengen kan også lynhurtigt remse en lang række landenavne op, så snart han ser det pågældende lands flag.
ANNONCE