12-årig pige skyder to ned

1. februar 2018 22:18 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En 15-årig svæver mellem liv og død.

12-årig pige skyder to ned
En 12-årig pige er anholdt. Angiveligt har hun skudt to personer. Foto: Colourbox.

To 15-årige børn er skudt ned i et klasselokale i  Sal Castro Middle School i Los Angeles. En kun 12-årig pige er anholdt.

Det skriver CNN.

En dreng blev skudt i hovedet og er i kritisk tilstand. En pige er skudt i foden.

Tre andre er blevet behandlet for mindre skader fra for eksempel glas.

– Det er ikke usikkert mere, siger skolens politimester Steven Zipperman.

Politiet fik anmeldelsen klokken 8.55 lokal tid. Et våben er blevet konfiskeret på gerningsstedet.

Der er intet om motivet, der førte til skyderiet.

Den normale skolegang vil blive genoptaget, der vil dog være mulighed for elever at søge hjælp.

Det er det tredje skyderi på en skole i USA på få uger.

23. januar blev en elev sigtet for at have skudt 16 personer, hvoraf to blev dræbt. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu