13-årig blev efterlyst: Nu er hun fundet igen

23. oktober 2018 06:30 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En 13-årig pige er tirsdag morgen blevet efterlyst af politiet. Hun er sidst set mandag eftermiddag.

Opdatering 8.19:

Den 13-årige pige er fundet i god behold. Politiet oplyser, at det ikke vi give yderligere oplysninger i sagen. Newsbreak.dk har fjernet billedet af den unge pige.

.

Original artikel:

En 13-årig pige efterlyses natten til tirsdag af politiet, fordi hun tilsyneladende er forsvundet, skriver Københavns Politi på Twitter.

Her fremgår det, at pigen kørte med bus 400S, indtil hun stod af på Aldershvilevej i Bagsværd omkring klokken 16.00 mandag eftermiddag.

Det fremgår ikke, om der er mistanke om, at der er hændt pigen noget kriminelt, og Newsbreak.dk har ikke haft held til at træffe Københavns Politi tirsdag morgen.

Ordensmagten vil gerne høre fra dig, hvis du ser den 13-årige et sted.

Hun beskrives som almindelig af bygning, 170 til 175 centimeter høj, hun har kort sort hår, ring i venstre øre, og så er hun iført grå jakke og sorte sko. Hun medbringer desuden en sort taske.

Politiet skriver, at pigen er iransk, men det fremgår ikke, om hun taler dansk.

Københavns Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu