ANNONCE

13 års fængsel for brutalt drab

4. februar 2020 11:52 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

To mænd - far og søn - var mistænkt for drabet på en ældre mand i Esbjerg. Sønnen er blevet frifundet.

OPDATERING 15.30:

Straffen er nu udmålt.

Den 45-årige idømmes 13 års fængsel for det brutale drab på en 76-årig mand på Tinghøjs Allé.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Specialanklager Rikke Brændgaard-Nielsen, Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi, er tilfreds med dommen og straffens længde, da den 45-årige blev dømt i henhold til anklageskriftet.

Den 45-åriges søn, en 20-årig mand, blev som tidligere nævnt frifundet for drabet. Det skal nu undersøges af Anklagemyndigheden, om hans rolle i sagen skal ankes.

ORIGINALARTIKEL:

Den 7. september 2018 blev et lig fundet i en bolig i Esbjerg. På daværende tidspunkt behandlede Syd- og Sønderjyllands Politi dødsfaldet som mistænkeligt. 

Knap en uge efter fundet blev en dengang 44-årig mand anholdt. Han blev sigtet for at have banket den 76-årige mand, som liget blev identificeret som, til døde.

Se mere video hos Local Eyes

Senere blev også mandens søn anholdt og anklaget for mordet, skriver Jydske Vestkysten.

Slået i hovedet med jernstang

Det resulterede i livstruende kvæstelser, da en 76-årig mand i september 2018 blev slået adskillige gange i hovedet med en jernstang.

Overfaldet fandt sted i en lejlighed i Esbjerg og kostede offeret livet.

Efterfølgende blev en nu 45-årig mand og hans søn tiltalt for drabet.

Sønnen frifundet

Tirsdag har Retten i Esbjerg kendt faren skyldig i drab, mens sønnen, der i dag er 20 år, er blevet frifundet.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ved overfaldet fik den ældre mand kraniebrud, hjerneblødninger og brud på flere halshvirvler, fremgår det af anklageskriftet i sagen.

Sagen føres som en nævningesag. Blandt de tre juridiske dommere og seks nævninger var der ifølge JydskeVestkysten enighed om skyldsspørgsmålet.

Til stede ved drabet

Mens den 20-årige er frikendt for drabet, er han kendt skyldig i tyveri af ting fra den dræbtes lejlighed.

Han var til stede i hjemmet, da offeret blev slået ihjel.

Hvilken straf, de tiltalte skal idømmes, ventes afgjort senere tirsdag.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu