ANNONCE

Lang kø på motorvej efter uheld

13. april 2021 13:21 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet er på stedet

Lang kø på motorvej efter uheld
Billedet her, fra Motorvejskryds Gladsaxe, viser køen i området. Foto: Vejdirektoratet.

Opdatering: 

Trafikken kører igen på E47 Motorring 3 efter et uheld tidligere på dagen. Der er dog en del kø, der skal afvikles, og bilister må derfor forvente forlænget rejsetid.

Original artikel:

Der er tirsdag eftermiddag sket et trafikuheld på E47 Motorring 3 i retning fra Lyngby mod Avedøre ved Gladsaxe. Det oplyser Vejdirektoratet.

Københavns Vestegns Politi er på stedet, og vagtchef Brian Holm fortæller, at uheldet er sket, fordi en lastbil har påkørt en personbil.

– Det er sket i forbindelse med myldretiden, og det giver lidt kø derude, siger vagtchefen.

Ingen personer er kommet noget til i forbindelse med uheldet, og der er altså blot tale om materiel skade.

Vejdirektoratet oplyser, at der er et enkelt spor farbart for stedet, mens der bliver ryddet op.

Det er uvist, hvornår oprydningsarbejdet reelt set er færdigt, men ifølge Vejdirektoratet sker det tidligst 13.30.

– Vi arbejder så hurtigt, vi kan, siger vagtchefen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu