ANNONCE

Fundet død

14. august 2020 08:42 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Han blev 66 år gammel.

Fundet død
Den svenske skuespiller blev 66 år gammel. Genrefoto.

Den svenske skuespiller Göran Forsmark er død, 66 år gammel. Det skriver Aftonbladet.

Han blev uddannet som skuespiller i Malmö fra 1976 til 1979, og Aftonbladet skriver, at han både optrådte på scenen og på film, førstnævnte hos blandt andet teatre i Göteborg og Stockholm, mens offentligheden virkelig lærte ham at kende via film som Jægere, Populær musik fra Vittula og Livet er et hit.

På TV optrådte Göran Forsmark i blandt andet julekalendre, krimier og komedieserer, og sammen med vennen og kollegaen Richard Turpin var han ved at ægge sidste hånd på en radioteaterforestilling.

– Han kunne ikke leve uden teater. Det var hans liv, siger Richard Turpin til Aftonbladet og tilføjer, at han vil savne sin ven meget.

Aftonbladet skriver, at Göran Forsmark blev fundet død i sit hjem i Sundbyberg tirsdag, efter at han ikke var mødt op til et job.

Det er uvist, hvad han døde af, men hans død kommer som et chok for blandt andet kollegaen Agneta Fagerström-Olsson.

Hun fortæller, ifølge Aftonbladet, at Göran Forsmark havde haft op- og nedture i livet, og at han op til sin død havde det rigtig godt.

– Dette var så frygteligt uventet, siger Agneta Fagerström-Olsson ifølge Aftonbladet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu