ANNONCE

1417 danske drab under lup

25. oktober 2020 12:39 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Ofre, som kun rammes af et stik, har større overlevelseschance end førhen, viser ny forskning fra retspatolog.

I snart 25 år er der i Danmark ikke ført statistik over, hvordan drab er blevet begået herhjemme. Det holdt man op med i 1996, men nu er har en forsker fra Aarhus taget det første store skridt i retning af at ændre på det.

Fredag forsvarede retspatolog Asser Hedegård Thomsen sin ph.d.-afhandling “Drab i Danmark 1992-2016”, hvor han gennem en række studier af 1417 drab i perioden er gravet dybere ned i, hvordan folk er blevet slået ihjel.

– Når der skal lovgives på området, så bør det ske på baggrund af fakta og ikke på baggrund af af de antagelser, som folk gør sig, fordi de har set “Inspector Morse”, lød det blandt andet fra Asser Hedegård Thomsen om perspektiverne i hans forskning.

125 personer overværede seancen, som i stedet for at være henlagt til et auditorium på Aarhus Universitet, blev afviklet i cyberspace via Microsofts mødeplatform Zoom. Blandt tilhørerne var flere prominente retsmedicinere.

For eksempel var retspatolog Christina Jacobsen blandt de første til at ønske tillykke via chatten, efter at bedømmelsesudvalget havde godkendt ph.d.-forsvaret.

Hun er i offentligheden kendt for at have stået for obduktionen af ubådsmorderens offer, Kim Wall.

(Du kan læse Christina Jacobsens fortælling om den oplevelse i artiklen “Christina obducerede Kim Wall: “Det overgik enhver forstand””).

Selve afhandlingen rummer flere pointer. Blandt andet er der sammenlignet med en 25-årig periode lige efter Anden Verdenskrig sket en ændring af, hvordan folk typisk bliver slået ihjel.

I årene 1946-1970 var dødsårsagen i knap en tredjedel af drabssagerne kvælning. Blandt andet fordi der i den periode skete mange drab inden for familien, hvor en forælder brugte bygas til at dræbe børn og sig selv.

Det har ændret sig. Antallet af familiedrab er reduceret, og det typiske drab i nyere tid er et knivdrab – eller rettere et drab forårsaget af “skarp vold”, som det hedder på retsmedicinsk.

I den seneste 25-årsperiode er der begået 471 drab, svarende til cirka hvert tredje, inden for denne kategori. 428 er stikdrab, hvor offeret er stukket med en kniv eller lignende.

– Det antal passer meget godt, har tidligere retsmediciner og statsobducent Jørgen Lange Thomsen fortalt til Newsbreak.dk.

Hvorfor netop knive er et foretrukkent våben, har forfatteren et bud på.

– Det er der flere årsager til. For det første er knive tilgængelige. Mange drab er begået med køkkenknive, som alle har adgang til, har Asser Hedegård Thomsen tidligere fortalt til Videnskab.dk.

Fakta

Asser Hedegaard Thomsens ph.d-afhandling

* 95 procent af alle drab begås enten ved skarp vold – for eksempel knivstik, skud, stump vold – for eksempel slag, eller forskellige former for kvælning.

* De fleste drabsofre – 62 procent – er mænd.

* Mænd bliver typisk dræbt af en ven eller bekendt. Oftest sker det i nattelivet under indflydelse af alkohol eller stoffer.

* Kvinder bliver typisk dræbt af et familiemedlem, oftest af en partner eller tidligere partner.

* Natten efter fredag og lørdag er de tidspunkter på ugen, hvor der sker flest drab.

* Det er næppe tilfældigt, at en morder også kaldes for en drabsmand. Kun i et ud af ti tilfælde er drabsmanden nemlig en kvinde.

* Kun syv procent af alle drab begås inden for det kriminelle miljø, herunder bandemiljøet.

* Ud af 1471 drabsofre er 471 døde efter såkaldt skarp vold, altså hvor de er blevet stukket eller skåret med en kniv eller lignende.

* 7 ud af 10 knivdrab begås med en almindelig køkkenkniv.

Kilde: “Homicide in Denmark 1992 – 2016”, ph.d.-afhandling af retspatolog Asser Hedegård Thomsen, Aarhus Universitet.

Med årene er det blevet hurtigere at ringe efter hjælp, blandt andet på grund af mobiltelefoner. Samtidig har lægevidenskaben inden for traumebehandling udviklet sig. Det har fået Asser Hedegård Thomsen til at undersøge, om det har betydning for risikoen for at dø af knivstik.

Og det har det efter alt at dømme. Men kun for de ofre, der rammes af et enkelt knivstik, kan det påvises.

– Ofre med flere stiksår har en større tendens til at dø på gerningsstedet og når ikke på hospitalet, forklarede Asser Hedegård Thomsen under sit oplæg om afhandlingen.

De fleste drab sker i privat regi. Således er kun syv ud af hundrede drab i perioden sket i kriminelle miljøer, herunder også i bandemiljøer. Og mens kvinder næsten aldrig er ofre for drab i det offentlige rum, ser det anderledes ud, når det sker i private hjem.

– At holde kvinden inden døre hos familien, er ikke en god måde at beskytte hende mod skade, lød det fra medlem af bedømmelsesudvalget Kari Ormstad fra Oslo Universitet i hendes eksamination af Asser Hedegård Thomsen.

– At være udenfor sent om aftenen er mere sikkert end at være hjemme, konkluderede hun.

Statistikken i afhandlingen viser, at tre ud af fire kvindelige drabsofre er blevet dræbt inden for familien. Og når det kommer til de såkaldte partnerdrab, er det i altovervejende grad kvinder, det går ud over.

Ud over professor Kari Ormstad fra Oslo Universitet bestod bedømmelsesudvalget af professor Ingemar Thiblin fra Uppsala Universitet i Sverige og af professor Torben Steiniche fra Aarhus Universitet.

Retsmedicin er forebyggelse

I langt de fleste drab ‘i hjemmet’ er drab på kvinder – begået af mænd – altså overrepræsenteret.

Og det er blandt andet sådanne resultater, der kan bruges.

– Retsmedicin er først og fremmest et spørgsmål om forebyggelse. Så kan vi se, hvad der sker og forebygge for eksempel hustruvold, bandekriminalitet og spørgsmålet om unge, der går med knive har Jørgen Lange Thomsen tidligere sagt til Newsbreak.dk.

Fakta

Drabsmetoder i Danmark

  • Skarp vold: 33,2 procent
  • Skydevåben: 22,2 procent
  • Stump vold: 21,9 procent
  • Kvælning: 17,6 procent

Kilde: ’Sharp Force Homicide in Denmark 1992–2016’.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu