ANNONCE
En bryllupsreception er skyld i, at et udbrud af coronavirus har spredt sig til et ældrecenter og et fængsel i staten Maine.
Det menes, at der indtil videre er mindst 147 personer smittede, samt tre dødsfald, der kan linkes tilbage til netop den reception.
Det skriver CNN.
Den 7. august blev bryllupsreceptionen afholdt i Millinocket.
Ved brylluppet var der 65 gæster. Det er der efterfølgende blevet slået ned på, da statens regler foreskrev, at man på det tidspunkt maksimalt måtte være 50 personer samlet til et indendørsarrangement.
Brylluppet blev holdt på Big Moose Inn, siden har man dog set, at coronavirussmitten har spredt sig til områder over 100 mil fra, hvor receptionen blev afholdt.
Det har vist sig, at smitten har spredt sig til Maplecrest Rehabilitation and Living Center i Madison og York County Jail i Alfred.
46 indsatte, 19 ansatte og syv, der bor sammen med én af de ansatte, har fået konstateret coronavirus, som menes at stamme fra bryllupsreceptionen.
Det er på trods af, at receptionen blev afholdt mere en 250 mil fra, hvor fængslet ligger.
Efter nærmere undersøgelser viser det sig, at en af de ansatte på ældrecentret var deltagende ved receptionen. Siden da er 16 personer i alt smittet med Covid-19.
– Det, vi arbejder med, er en gigantisk tube glitter. Når du åbner for glitteret i din kælder, så kan du to uger efter sagtens finde glitter på dit loft, mens du ingen idé har om, hvordan det er havnet der. Det er lidt sådan Covid-19 er. Du åbner for glitteret i Millinocket og det næste der sker, er, at du opdager spor af det i et fængsel i York. Det er bare et symbol på, hvor hurtigt, lydløst og effektivt det kan sprede sig, sagde Dr. Nirav Shah, der er direktør for Maine Center for Disease Control and Prevention.
ANNONCE