ANNONCE

15-årig kørt ihjel – vil ikke betale høj erstatning

5. maj 2021 09:12 | Af: Bent Thuesen, bt@newsbreak.dk

23-årig mand tiltalt for uagtsomt manddrab - kørte ung knallertkører ihjel sidste år

15-årig kørt ihjel - vil ikke betale høj erstatning
Arkivfoto: Elo Christoffersen

Retssagen mod en nu 23-årig mand, der står tiltalt for uagtsomt manddrab, er netop begyndt i  Retten i Kolding.

Han er ifølge anklageskriftet tiltalt for en mørk nat i september 2020 på strækningen mellem Billund og Grindsted at være kørt over i modsat kørebane og derved kørte frontalt ind i en knallertkører, der blev dræbt.

Ifølge anklageren er der tale om  en overhaling i tåge og med dårlig sigtbarhed. Dækkene på ulykkesbilen var ligeledes nedslidte.

Anklagemyndigheden har frafaldet påstanden om, at den 23-årige var spirituspåvirket på gerningstidspunktet.

Benægter overhaling

Den 23-årige har endnu ikke udtalt sig i sagen. Hans advokat erkender uagtsomt manddrab, men nægter at der var tale om uhensigtsmæssig kørsel og ulykken skete ikke efter en overhaling.

Moderen til den dræbte 15-årige dreng er også blevet afhørt om, hvorledes den tragiske ulykke har påvirket deres familie.

Bistandsadvokaten bruger moderens forklaring til at underbygge erstatningskravet på 240.000 kroner.

Et erstatningskrav, der ikke kan godkendes af den 23-åriges forsvarsadvokat.

Undgår øjenkontakt

Den 23-årige tiltalte sidder foroverbøjet og kigger ned i bordet og undgår at få øjenkontakt med familien.

På tilskuerrækkerne sidder pårørende til både den anklagede og til den dræbte 15-årige dreng.

Newsbreak.dk er til stede og følger retssagen

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu