15-årig pige stikker ekskæreste ned

21. maj 2019 19:04 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En 20-årig mand skal opereres, efter at være blevet stukket ned.

Hvad der lader til at have været en form for skænderi, endte dramatisk for en 20-årig mand: Hans 15-årige ekskæreste stak ham ned.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Newsbreak.dk.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet på torvet i Haslev klokken 16.37.

Umiddelbart lader det til, at manden blev ramt af et enkelt knivstik i maven.

– Han er uden for livsfare, men skal opereres, siger Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Newsbreak.dk.

I forbindelse med knivstikkeriet blev den 15-årige pige ‘transporteret’ væk fra gerningsstedet af en tredje person. Det fik de ikke meget ud af.

– De er blevet anholdt, siger vagtchefen.

Nu skal de tre parter afhøres – og på den måde håber politiet at få lidt mere klarhed over sagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu