1,5 millioner mennesker sendes i isolation

22. marts 2020 19:23 | Af: Ritzau Fokus

1,5 millioner af de mest sårbare britiske borgere vil blive bedt om at blive hjemme 12 uger grundet corona.

1,5 millioner mennesker sendes i isolation
I Storbritannien er man klar med nye tiltag for at begrænse omfanget af coronavirus covid-19. Foto: JUSTIN TALLIS/Scanpix.

I Storbritannien opfordres 1,5 millioner af de mest sårbare borgere til at blive hjemme de næste 12 uger. Det er for at beskytte dem mod coronavirus.

Sådan lyder det på et pressemøde søndag, hvor blandt andet den britiske premierminister, Boris Johnson, deltager. Det skriver Reuters.

– I dag er vi nødt til gå skridtet videre og beskytte de mest sårbare mennesker, siger indenrigsminister Robert Jenrick på pressemødet i følge Reuters.

Artiklen fortsætter under videoen. 

De britiske sundhedsmyndigheder vil i de kommende dage tage kontakt til de berørte borgere.

Samtidig advarer Boris Johnson det britiske folk, om at strengere foranstaltninger kan tages i brug, hvis ikke folk holder afstand til hinanden.

Barer, natklubber samt fitnesscentre har allerede lukket. Flere billeder på sociale medier har dog vist, at folk bruger parkerne til at samle sig. Her bliver reglen om en afstand på to meter angiveligt ikke overholdt.

– Du er nødt til at følge rådene omkring at holde en afstand på to meter. Ellers er der ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at fremsætte yderligere foranstaltninger, siger premierministeren på pressemødet.

Han fortæller også, at landet skal have fat på mange flere respiratorer til patienter, der kommer til at være i kritisk tilstand.

Søndag steg antallet af personer, der konstateret smittet med coronavirus i landet til 5683. Det er 600 flere end dagen før.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu