ANNONCE

153 børn kørt på hospitalet efter pillefund

19. december 2019 14:18 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

I Dagnæs Børnehus i Horsens blev der onsdag fundet en næsten tom pakke panodil på et badeværelse.

Alarmklokkerne ringede, da der onsdag eftermiddag blev fundet en halvtom pakke panodil på gulvet på et af daginstitutionens badeværelser.

Lederen af Dagnæs Børnehus skrev derfor en mail, der opfordrede forældre til at sende deres børn til tjek på sygehuset. Det skriver Horsens Folkeblad.

Artiklen fortsætter efter videoen

153 på hospitalet

På badeværelsesgulvet i daginstitutionen blev en næsten tom pakke panodil fundet, derfor opfordrede institutionens leder alle forældre til at få deres børn tjekket.

153 børn blev derefter tjekket på enten Horsens, Vejle eller Skejby Sygehus.

Heldigvis var der ingen af børnene, der viste tegn på at have indtaget pillerne.

Ét barn havde i institutionen indrømmet at have slikket på en pille, men da den smagte dårligt, afleverede barnet pillen til en voksen.

En alvorlig hændelse

I den første mail som lederen af Dagnæs Børnehus sendte ud, var tonen rolig på trods af det alvorlige fund.

Men i den opfølgende mail tilspidsede ordlyden sig, da det blev forklaret, at et indtag af pillerne kunne føre til leversvigt.

– Vi har gennem hele processen fulgt anbefalingerne fra embedslægen. Det er rigtigt, at tonen er skærpet i den anden mail, og det skyldes, at embedslægen var bekymret over, at så få børn var mødt op på sygehuset, siger Betina Brounbjerg Martinussen, der er leder i institutionen.

Det er endnu ikke lykkedes lederen at finde ud af, hvem pillerne stammer fra. Ingen vil vedkendes dem.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu