16-årig i ulykke: Kørte over for rødt i bil

16. oktober 2019 17:26 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

En kun 16-årig dreng var onsdag skyld i en trafikulykke ved Vollsmose i Odense.

Første melding lød på, at en 16-årig dreng var kommet alvorligt til skade, da han tidligere onsdag var involveret i en ulykke på Vollsmose Allé ved Egeparken i Odense.

To biler kørte sammen i krydset Egeparken/Bådvej. Ved rattet sad teenageren. Han kørte frem for rødt, ramte en anden bil og påkørte derefter et træ.

Se video hos Local Eyes.

Artiklen fortsætter under videoen 

Nu viser det sig imidlertid, at den 16-årige er snuppet nådigt fra ulykken. Det fortæller vagtchef Ehm Christensen fra Fyns Politi til Ritzau:

– Han er indlagt til observation og er ikke kommet alvorligt til skade, siger han.

Han kørte sammen med en bil ført af en 28-årig kvinde, der umiddelbart er sluppet fra uheldet uden skader.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu