ANNONCE

Forsvundet mand fundet igen

16. april 2021 12:47 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet beder offentligheden om hjælp

Forsvundet mand fundet igen
Den efterlyste mand er fundet i god behold, oplyser politiet. Genrefoto.

Opdatering: 

Den efterlyste mand er fundet igen i god behold. Navn og foto er derfor fjernet.

Original artikel:

Hvor er 43-årige Tobias ? Det spørgsmål forsøger man at finde svar på hos Midt- og Vestsjællands Politi. Her har man siden den 13. april haft Tobias efterlyst, og man har nu valgt at udvide eftersøgningen, så den omfatter det meste af Danmark.

Tobias forlod mandag den 12. april sin lejlighed i nedtrykt tilstand. Den 13. april mener politiet med stor sikkerhed, at Tobias befandt sig i Ellemarken i Køge, godt 20 kilometer fra sit hjem.

Vidner har måske mødt ham

Politiet har været i kontakt med vidner, der formentlig har været i kontakt med Tobias, og som hjalp ham med mad, tørt tøj og penge, og manden, vidnerne talte med, sagde, at han overvejede at søge mod Fyn eller Jylland.

Det er derfor, politiet nu opfordrer borgere i hele landet til at holde øje med, om Tobias er havnet i deres lokalområde.

Tobias var nedtrykt, da han forlod sit hjem, og det er blandt andet på den baggrund, at politiet leder efter ham. Der er bekymring for, om Tobias er til fare for sig selv, og derfor vil politiet gerne have ham fundet.

Har brug for befolkningen

Sagen bliver kompliceret af, at Tobias ikke medbringer en telefon eller et kreditkort, og derfor er det svært for politiet at spore ham digitalt.

– Vi har brug for befolkningens øjne, siger Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, til Newsbreak.dk.

Hvis Tobias er rejst mod Fyn og Jylland, kan han have benyttet sig af flere forskellige transportmidler. Derfor søger politiet efter vidner, der måske har givet Tobias et lift eller set ham i en bus eller et tog om at kontakte dem på 1-1-4.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu