17 år efter: Lille by præget af uopklaret mord

26. juli 2019 07:56 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

I 2002 blev Jennifer Harris fundet dræbt i den lille texanske by Bonham. 17 år efter er sagen stadig uopklaret.

17 år efter: Lille by præget af uopklaret mord
Sagen plager stadig lokalsamfundet.
Del:

Den 12. maj 2002 blev den 28-årige kvinde Jennifer Harris meldt savnet, da hendes Jeep blev fundet efterladt i en vejkant.

Seks dage senere kunne en fisker trække hendes nøgne lig op af floden Red River. Det skriver CBS News.

Politiet fandt senere ud af, at Jennifer Harris var gravid. Det havde hun fortalt til mindst én person. Derfor rettede de hurtigt fokus mod henholdsvis hendes eksmand og hendes ekskæreste.

Begge nægtede både at have set hende på aftenen, hun forsvandt, og at have noget at gøre med drabet på hende.

Siden blev sporene kolde.

Ny sheriff i byen

Sporene forblev iskolde frem til 1. januar 2017, hvor en ny sheriff bogstaveligt talt kom til byen.

Her blev Mark Johnson indsat som sheriff i Fannin County i Texas, som lille Bonham er en del af.

I USA er sherifferne folkevalgt og Johnson havde netop kørt en kampagne, hvor han lovede, at han ville kigge på Jennifer Harris-sagen igen.

Johnson fandt dog hurtigt ud af, at det ikke skulle vise sig let. Han fandt ud af, at mange beviser enten var beskadiget eller helt ødelagt. Han siger, beviserne måske er blevet håndteret forkert.

En lang række vigtige genstande i sagen – hendes bærbare computer, en skjorte, en bh og et par jeans blandt andet – var væk.

Hytte brændte

Da Jennifer Harris’ lig blev hevet i land bemærkede fiskeren, at der var mudder med en særlig blå nuance på kroppen.

Artiklen fortsætter under videoen

Ifølge ham findes den slags mudder kun to steder i miles omkreds.

Det ene var ved flodbredden, hvor der lå en hytte, der tidligere havde tilhørt flodens opsynsmand.

Privatdetektiven Daryl Parker, der stadig arbejder med sagen, er sikker på, Jennifer Harris blev myrdet her.

Livmoderen fjernet

Obduktionen af Jennifer Harris viste, at der var tale om et særdeles brutalt mord.

Hendes livmoder var blevet fjernet. Det kan måske skyldes, at hun var gravid, og at nogen gerne ville skjule det.

Det havde hun fortalt sin eksmand. Og at barnet var hans.

Disse rygter blev opfanget af lokalbefolkningen i Bonham, der nu havde fundet deres morder.

Så betød det mindre, at retsmedicinske eksperter senere kunne fortælle, at livmoderen faktisk var fjernet af fisk og skildpadder i det flodvand, liget havde ligget i.

Siden blev blandt andre politianklageren i området, Myles Porter, anklaget for drabet af lokalbefolkningen. Det kostede ham hans job.

Mordet på Jennifer Harris er stadig ikke opklaret. Men dokumentarfilmen Red Rabbit Justice, som Jennifer Harris’ svoger står bag, peger på eksmanden.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu