ANNONCE

17-årig død med coronavirus

13. april 2020 17:47 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

En 17-årig dreng er død, mens han var smittet med coronavirus. Han er én af det seneste døgns 717 corona-dødsfald i Storbritannien.

17-årig død med coronavirus
En 17-årig dreng er død, smittet med coronavirus. Foto: Scanpix

En 17-årig dreng er død, mens han var smittet med coronavirus. Han er således et af det seneste døgns 717 coronarelaterede dødsfald i Storbritannien. Det oplyser sundhedsministeriet mandag eftermiddag.

Tidligere har der været meldinger rundt om i verden, at nogle unge mennesker – under 18 år – er døde, mens de har været smittet med coronavirus. Dog er det stadig faktum, at unge mennesker generelt smittes mindre og i så fald ikke bliver hårdt ramt.

Foruden den 17-åriges død er også 40 briter, der ikke tidligere har vist helbredsproblemer.

Både i Danmark som i resten af verden er det generelt sådan, at langt størstedelen af de, der dør smittet med coronavirus, har haft forudgående helbredsproblemer. For eksempel lungesygdomme eller nedsat immunforsvar.

Går stærkt

Det seneste døgns dødsfald bringer det samlede antal bekræftede coronadødsfald op på 11.329 i Storbritannien. Det er kun overgået af USA, Italien, Spanien og Frankrig.

Landets nationale sundhedsvæsen oplyser, at dødstallet for England alene lød på 667. Her spænder alderen på de døde fra 17 til 101 år. Det fremgår desuden, at 40 af de døde ikke havde helbredsmæssige udfordringer forinden.

De 717 britisk coronadødsfald mandag er et lille fald i forhold til søndag. Her lød antallet på 737. Begge døgn forinden lød tallet på over 900.

Premierminister Boris Johnson er blandt de briter, der er blevet smittet med coronavirus. Han blev søndag udskrevet fra hospitalet efter et længere sygdomsforløb, hvor han blandt andet var indlagt på intensivafdeling.

I en video på Twitter takkede premierministeren søndag personalet på St. Thomas Hospital og sagde, at “det kunne være gået begge veje for ham”.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu