ANNONCE

17-årig går amok med økse i tog

19. juli 2016 09:31 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Peter Koch, pk@newsbreak.dk

En række passagerer er blevet såret, efter at en 17-årig dreng med afghanske rødder angreb dem med en økse og en kniv på et tog i den sydtyske delstat Bayern.

En række passagerer er blevet såret, efter at en 17-årig dreng med afghanske rødder angreb dem med en økse og en kniv på et tog i den sydtyske delstat Bayern. Video: Ritzau.

En række passagerer er blevet såret, efter at en 17-årig dreng med afghanske rødder angreb dem med en økse og en kniv på et tog i den sydtyske delstat Bayern. Det skriver Ritzau.

Det lykkedes passagerene at alarmere togpersonalet, som tog kontakt til politiet.

Da toget stoppede, forsøgte den 17 årige at flygte.

– Vi var heldige, at der tilfældigvis var en specialenhed fra politiet i nærheden, som kunne sætte jagten ind på gerningsmanden. Han blev stoppet, men angreb politibetjentene, så der var ingen anden udvej end at skyde ham. Ellers ville en af vores betjente også være blevet såret. Han blev dræbt, hvilket vi må beklage, men vi havde ikke noget andet valg, siger Gerhard Eck, der er statssekretær i Bayern.

Flere blev alvorligt såret, men de tyske myndigheder fortæller, at ingen er i livsfare.

Var angiveligt psykisk syg

Gerningsmanden var en uledsaget flygtning, og flere medier skriver, at han var psykisk syg.

Et håndtegnet Islamisk Stat-flag blev efterfølgende fundet på det værelse, som tilhørte den 17-årige.

Det oplyser delstaten Bayerns indenrigsminister, Joachim Herrmann, til det tyske medie ZDF tirsdag morgen.

Joachim Herrmann fortæller videre, at drengen ifølge efterforskerne i sagen handlede på egen hånd. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Gerningsmandens motiv er fortsat ukendt, men et vidne til episoden har fortalt politiet, at den 17-årige råbte “Allahu akbar” (Gud er størst, red.). Det siger en talsmand for myndighederne i Bayern ifølge nyhedsbureauet AFP.

På den baggrund har indenrigsminister Joachim Herrmann tidligere udtalt, at man ikke kan udelukke, at den 17-årige havde et islamistisk motiv.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu