ANNONCE

17-årig løbet ned af hest og dræbt

4. februar 2020 06:45 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Den 17-årige blev dræbt søndag aften.

17-årig løbet ned af hest og dræbt
Pigen blev dræbt af en hest. Modelfoto: Andrey Nyrkov

Søndag skete der en af de ulykker, som alle frygter.

Artiklen fortsætter under videoen.

Ulykken skete på Bollerup Naturbruksgymnasium, hvor en 17-årig pige døde. Ulykken skete efter klokken 18.00. Det skriver Ystads Allehanda.

– Det er en forfærdelig ulykke. Det var ikke i forbindelse med, at hun red, men hun må være løbet ned af en hest, lyder det fra Simon Blixt, der er direktør på skolen og han fortsætter.

– Der var to elever hurtigt på plads, som gjorde et fantastisk stykke arbejde, mens de ventede på, at ambulancen skulle komme, men der var intet at gøre, forklarer han.

Skolen har elever fra hele Sverige boende – og der er indkaldt en præst til elever, der måtte have brug for at snakke om det tragiske dødsfald.

Mandag havde skolen valgt at afholde en mindehøjtidelighed for den afdøde i skolens madsal.

Hos politiet bekræfter man dødsfaldet.

– Ja, det stemmer. De pårørende er underettet og vi mistænker ingen forbrydelse. Vi betragter ikke det her som et politiærinde, forklarer Evalina Olsson, der er pressetalsperson overfor avisen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu