ANNONCE

17 nye tilfælde af mystisk virus

19. januar 2020 12:46 | Af: Ritzau Fokus

Antallet af registrerede sygdomstilfælde i Kina som følge af nyt virus er oppe på 62. Alle i samme by i Kina.

Myndigheder i Kina har opdaget 17 nye tilfælde af et mystisk virus, som forårsager lungebetændelse. Tre af de smittede personer er alvorligt syge.

Det oplyser sundhedsmyndighederne i byen Wuhan søndag ifølge Reuters.

Artiklen fortsætter under videoen

I alt er 62 personer dermed smittet af virusset i Kina. Alle i Wuhan, der har omkring 11 millioner indbyggere. Indtil videre er to personer omkommet.

Desuden er der konstateret tre tilfælde af virusset i udlandet. To i Thailand og et i Japan.

I familie med sars

Det nye virus er et corona-virus og menes at være i familie med virusset sars, der kostede hundredvis af mennesker livet i Kina og Hongkong mellem 2002 og 2003.

Der er ifølge de kinesiske myndigheder indtil videre ikke fundet tegn på, at virusset smitter mennesker imellem. Men det kan ikke afvises.

Derfor er bekymringen stor, inden hundredvis af millioner af kinesere begiver sig ud på rejser for at fejre det kinesiske nytår i slutningen af næste uge.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu