17 væbnede røverier rammer lille område på fire måneder

7. februar 2018 13:57 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Hos politiet har man en teori om, at det ikke er 17 forskellige gerningsmænd, der står bag.

17 væbnede røverier rammer lille område på fire måneder
Politiet i Roskilde har nok at se til for tiden. Arkivfoto: Elo Christoffersen.

17 væbnede røverier har der været omkring Roskilde siden 20. oktober sidste år. I aftes gik det ud over Spar på Holbækvej. Det skriver Dagbladet Roskilde.

I langt de fleste tilfælde er det gået ud over mindre forretningsdrivende. Mest af alt Dagli Brugsen og Netto som tegner sig for henholdsvis seks og fire af røverierne.

Læg dertil yderligere tre røverier mod dagligvarebutikker og de sidste tre, som er mod en tankstation, et pizzeria og Harald Nyborg.

Vidner søges

Politiet beder offentligheden om hjælp til de mange sager, som får dem til at tro på, at der er tale om kun en eller to gerningsmænd.

– Signalementer, fremgangsmåde, tidspunkt, valg af butikstype får os til at konkludere det, siger efterforskningsleder Otto Storm fra Midt- og Vestsjællands Politi.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu