18-årig anholdt: Havde kæmpe våbenlager

14. august 2019 12:19 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Den 18-årige Justin Olsen havde opfordret til at skyde betjente.

18-årig anholdt: Havde kæmpe våbenlager
Der blev fundet 10.000 patroner. Foto: Scanpix

En teenager er blevet anholdt mandag.

Det sker efter, at den 18-årige mand gennem en periode har delt højreorienterede memes på internettet. Et meme er et fænomen på internettet, hvor et billede ofte har skrevet tekst henover. Det særlige ved fænomenet er det tvist, som billedet og teksten giver sammen – altså skaber det en kant.

Den 18-årige Justin Olsen havde oprettet et privat-forum på samtaleplatformen Discord, hvor han delte sit højreorienterede materiale – og det var i dette private forum, at han havde truet med at dræbe betjente. Det skriver BuzzFeed.

Bekymrende fund

Politiet fik øje på den unge mand efter, at han havde skrevet omfattende om skoleskyderi, og helt specifikke planer mod noget, der hedder Planned Parenthood. De voldsomme udmeldinger fik politiet til at ransage hos Justin Olsen, der online gemte sig bag brugernavnet ‘ArmyOfChrist’.

FBI aflagde teenageren et besøg og her gjorde de et skræmmende fund. Man fandt 15 rifler, 10 semiautomatiske pistoler og 10.000 patroner. Herudover var der camouflagetøj, camouflagerygsække og kasser til rifler.

Den unge mand forklarede dengang, at teenageren havde erkendt, at han havde delt de mange opslag, men at de var ment som en joke.

På det sociale medie iFunny har Justin Olsen delt mere end 200 opslag, hvor han angriber alt fra feminister, LGBTQ-bevægelsen til religiøse og etniske minoriteter.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu