18-årig mand tævede og voldtog teenager til skolefest

8. maj 2018 19:07 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Er nu udvist af Danmark - betinget.

18-årig mand tævede og voldtog teenager til skolefest
Under en skolefest blev den 17-årige voldtaget. Genrefoto: Scanpix

Skolefester skal være sjove, hyggelige, festlige og en smule løsslupne. En fest på produktionsskolen i Kolding var dog alt andet end lige det for en 17-årig pige.

Hun var som elev med til en skolefesten på Esbjergvej i Harte, da hun sammen med en 18-årig deltager – og elev – gik uden for med det formål at dele en joint.

Det afslappende rusmiddel havde dog ikke den ønskede effekt, for pludselig reagerede den 18-årige mand fra Congo ved at slå den 17-årige pige så hårdt, at hun fik næseblod. Situationen eskalerede, da han holdt hende for munden, flåede bukserne af hende og voldtog hende. Det har Retten i Kolding netop sagt. Episoden skete 1. marts, og tirsdag har manden fået sin dom.

Fældet af tampon

I perioden, hvor voldtægten skete, anvendte den unge pige tampon, og det viste sig at sikre et solidt bevis i straffesagen mod den 18-årige congoleser. I en pressemedelelse skriver Sydøstjyllands Politi nemlig, at der blev fundet sæd på netop tamponen, som pigen havde brugt den aften.

Manden nægtede at have haft samleje med forurettede, men forklarede, at de efter gensidig aftale havde kysset, at han havde stukket fingre op i skeden på forurettede, samt at hun havde givet ham oralsex. Hvordan sæden i så fald var havnet på tamponen, melder historien ikke.

“Retten fandt tiltalte skyldig på baggrund af forklaringen fra den forurettede kvinde, fundet af sæden på hendes tampon samt vidneforklaringer fra vidner, der havde været til stede efter episoden og gjort observationer af både tiltalte og forurettede”, står det i pressemeddelelsen.

Betinget udvisning

Som straf for sin ugerning idømte Retten i Kolding den 18-årige en straf på to og et halvt års fængsel. Den dømte, der altså er statsborger i Congo, blev også betinget udvist af Danmark.

Anklagemyndigheden repræsenteret ved Susan Lindgaard Nielsen lagde ellers op til en såkaldt ubetinget udvisning, men retten fandt, at en udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser.

I den forbindelse blev der lagt vægt på tiltaltes alder, tilknytning og integration i Danmark, fordi han har boet her i knap 15 år og er kommet hertil som barn.

Han modtog dom og straf og blev ført direkte i fængsel.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu