Fabrik i brand: Brandvæsen er på sagen

18. februar 2020 20:40 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Anmeldelsen indløb tirsdag aften.

Der er tirsdag aften udbrudt brand i en fabrik i Ejby på Fyn. Det oplyser Fyns Politi til Newsbreak.dk.

– Vi fik anmeldelsen klokken 18.46, om at der var brand i en fabriksbygning. Da vi kom derud, kunne vi konstatere, at det var rigtigt. Der kom flammer op gennem taget, sigter vagtchef ved Fyns Politi, Kenneth Taanquist, til Newsbreak.dk.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Med politiet fulgte brandvæsnet, og mens det er politiets opgave at finde ud af, hvad der startede en brand, er det brandvæsenets opgave at slukke den. Og det er de godt igang med.

– De er ved at slukke det sidste, siger vagtchefen.

Brandårsagen er ukendt, men den bliver undersøgt, når eksperterne kan komme til på stedet. Det bliver dog først efter, at branden er slukket.

– Så skal vi finde årsagen, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu