ANNONCE

451 nye smittede siden lørdag

18. oktober 2020 14:15 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Antallet af indlagte coronapatienter er søndag opgjort til 119. Det er ni flere end lørdag.

451 nye smittede siden lørdag
Siden lørdag er der konstateret 451 nye smittetilfælde med coronavirus covid-19 i Danmark. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Siden lørdag er der konstateret 451 nye smittetilfælde med coronavirus covid-19, oplyser Statens Serum Institut. Antallet af indlagte stiger med ni til 119. Der har været ét dødsfald.

Det betyder, at der er nu er bekræftet 35.392 tilfælde med covid-19 i Danmark, 3535 indlæggelser og 680 dødsfald. 29.255 er meldt raske igen, og 2.662.072 personer er i alt blevet testet 4.603.372 gange.

Tallet fortæller, at coronasmitten fortsat er stabil i Danmark. Det vurderer Henrik Ullum, der er overlæge på Rigshospitalet oven på søndagens smittetal.

– Det ligger betydeligt under, hvad vi ser i andre europæiske lande, lyder det fra overlægen.

Søndagens tal viser, at der siden lørdag er konstateret yderligere 451 bekræftede tilfælde af covid-19 i Danmark.

De 451 nye smittetilfælde følger efter en tid, hvor det daglige antal nye tilfælde har svinget fra ned til 290 til op til 500.

Med andre ord har antallet af daglige tilfælde varieret en del på det seneste. Det kan hænge sammen med antallet af test, der bliver foretaget for virusset.

I søndagens opdatering oplyser seruminstituttet, at der er foretaget yderligere 31.562 prøver. Det er cirka 6000 færre end i lørdagens opdatering.

Søndag er antallet af indlagte coronapatienter opgjort til 119. Det er en stigning på ni i forhold til lørdag. 14 af de indlagte er nye indlæggelser.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu