19-årig væk: Politiet efterforsker forbrydelse

31. oktober 2019 21:15 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Den 19-årige pige er sidst set i live 23. oktober.

19-årig væk: Politiet efterforsker forbrydelse
Efterforskningen blev skærpet efter fundet af pigens bil. Genrefoto.

Politiet i Alabama efterforsker en 19-årig piges forsvinden som en forbrydelse. Pigen hedder Aniah Blanchard, og hun er steddatter af UFC-stjernen Walt Harris. Det skriver flere medier, herunder CNN og CBS News.

– Vi efterforsker selvfølgelig sagen som en kriminalsag, siger Brandon Hughes, anklager for politiet, ifølge CBS News.

Artiklen fortsætter under videoen

Aniah Blanchard, der er universitetsstuderende, er ikke set, og har ikke givet lyd fra sig, siden 23. oktober ved midnatstid. Hun blev meldt savnet 24. oktober.

– Vi tror ikke på, at hun er forsvundet frivilligt, siger Brandon Hughes, ifølge CBS News.

Beviser i bilen

CNN skriver, at hendes bil, en Honda CR-V, blev fundet 25. oktober. Den var tom, og der var skader på den.

Ifølge politiet er skaderne opstået på bilen på et tidspunkt mellem onsdag, 23. oktober, hvor et vidne så den uden skader, og 25. oktober, hvor den altså blev fundet. Bilen blev fundet 90 kilometer fra det sted, Aniah sidst blev set.

Ifølge ABC News har politiets efterforskning af bilen medvirket til, at man fra politiets side er helt sikre på, at der er foregået en forbrydelse.

– Beviserne er fundet i bilen. De er undersøgt, og det står klart, at hun er kommet til skade, eller at hun har været udsat for en forbrydelse, lyder det fra politiet, ifølge ABC News.

Ifølge CBS News er der udloddet mere end én dusør til den person, eller de personer, der kan bidrage til, at sagen bliver opklaret.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu