19 personer døde i turistparadis siden juni

23. juli 2019 16:15 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Landets sundhedsministerium har udsendt en officiel advarsel.

19 personer døde i turistparadis siden juni
Costa Rica er et populært feriemål af mange årsager. Men turister skal passe på med, hvad de drikker i landet. Foto: Scanpix/Juan Carlos Ulate.

Skal du på ferie til Costa Rica i den kommende tid, skal du passe på med, hvad du drikker. Landet er på mange måder et oplagt feriemål for danske turister, da Costa Rica har kyster mod både Stillehavet og Det Caribiske Hav, og dermed også massser af strande, såvel som bjergkæder og regnskov. Nu har turistmålet også et alvorligt problem med, at alkohol slår dets borgere ihjel.

CNN skriver, at 19 mennesker er døde efter at have drukket giftig alkohol siden starten af juni. Problemet er så omfattende, at landets sundhedsministerium har udsendt en officiel advarsel mod at drikke giftig alkohol.

Ministeriet skriver, at de ulyksagelige hændelser i flere situationer er opstået, efter at en person har drukket alkohol fra producenter, der har tilladelse til at producere alkohol i Costa Rica.

Tusindvis af flasker konfiskeret

Ifølge CNN har myndighederne konfikseret 30.000 flasker med alkohol, der udadtil stammer fra forskellige ægte producenter.

Ifølge myndighderne er brands som “Guaro Gran Apache”, “Red Star Brandy”, “Guaro Montano”, “Baron Red Brandy” og “Timbuka Brandy” involveret i sagen, og derfor formoder man fra myndighdernes side, at de omtalte brands er blevet misbrugt.

– Vi mistænker, at det er kopier af de forskellige produkter, der cirkuerer på det nationale marked, skriver sundhedsministeriet.

Er man i Costa Rica, og overvejer man at drikke alkhol, skal man derfor være påpasselig med, hvad man hælder indenbords. Myndighederne opfordrer alle til at være helt og aldeles sikre på, at de ikke drikker kopivarer for at sikre, at der ikke sker flere dødsfald.

CNN skriver, at der ofte bliver tilføjet methanol til ulovligt produceret alkohol for at øge effekten af drikken. Med det følger dog de alvorlige bivirkninger, der kommer af at indtage for meget methanol. Ifølge Den Store Danske fører forgiftning med methanol til hovedpine, kvalme, mavesmerter og andre symptomer. Stoffet er i sidste ende dødeligt, hvis man indtager for meget af det.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu