ANNONCE

Morten Messerschmidt tiltales for dokumentfalsk

19. april 2021 16:36 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Udover svindel med EU-midler tiltales DF-politiker for at have fabrikeret falske eller urigtige oplysninger

Morten Messerschmidt tiltales for dokumentfalsk
Morten Messerschmidt (DF). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Folketingsmedlem og tidligere EU-parlamentariker Morten Messerschmidt (DF) tiltales for dokumentfalsk i forbindelse med Meld- og Feldsagen.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af et udkast til anklageskriftet i sagen.

Politikeren tiltales for at have fabrikeret falske eller urigtige oplysninger for at opnå uberettiget EU-støtte til en Meld-konference.

Ifølge Bagmandspolitiet fandt konferencen aldrig sted.

Messerschmidt skal – sammen med en medarbejder – i den forbindelse have gjort brug af en falsk “service provider-kontrakt”.

Tiltalt for misbrug

Det er tidligere kommet frem, at politikeren er tiltalt for misbrug af 98.835 kroner i forbindelse med en sommerkonference i Skagen i 2015.

Her har Ekstra Bladet beskrevet, at Dansk Folkeparti har fået EU-støtte til mødet, selv om EU fyldte meget lidt på mødet.

Morten Messerschmidt har dog afvist, at han uberettiget har fået EU-midler til konferencen.

– Vi vurderede, at vi var berettiget til at få midlerne, da vi fik det godkendt i Meld-sekretariatet, har Morten Messerschmidt tidligere sagt til TV2 News.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu