ANNONCE

2.246 fostre fundet hos død abortlæge

16. september 2019 20:29 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Da familien til afdød abortlæge skulle pakke hans hjem sammen, blev de mødt med et usædvanligt syn og gik i chock.

2.246 fostre fundet hos død abortlæge
police

Den 3. september afgik en af de mest omtalte abortlæger i USA, Ulrich Klopfer, ved døden. Han blev 75 år.

Et par uger senere, den 12. september, skulle familiemedlemmer pakke hans hjem sammen og i den forbindelse gjorde de et fund, der mildest talt sendte dem i chok. Hjemmet gemte nemlig på en meget stor mængde velbevarede menneske-fostre. Det skriver flere internationale medier. Blandt andet The Guardian.

Familien kontaktede efterfølgende de lokale myndigheder, som nu har beslaglagt de mange fostre. Politiet er i gang med at efterforske sagen og har i en udtalelse bekræftet, at der er tale om ikke mindre end 2.246 fostre. Desuden, at der ikke umiddelbart findes beviser for, at afdøde skulle have udført de medicinske indgreb i sit hjem.

Ulrich Klopfer hører til blandt de mere omtalte abortlæger i USA. Det er dog ikke kun for noget godt. I juni 2014 blev han for eksempel tiltalt for ikke at have indleveret en offentlig rapport og for at have ventet i måneder med at gøre opmærksom på en abort, han havde udført på en blot 13-årig pige i byen South Bend, Indiana.

Frakendt retten til at praktisere

I 2016 mistede han så retten til at praktisere efter flere brud på den gældende sundheds-lovgivning. Af afgørelsen fremgik det blandt andet, at han ikke havde sikret, at der var kvalificeret personale til stede både under og efter en række aborter, han havde udført.

Indiana har tidligere vedtaget en lov, der kræver, at alle fostre fra aborter enten begraves eller kremeres. Loven blev underskrevet af den nuværende, amerikanske vicepræsident, Mike Pence, i 2006, hvor han var guvenør i staten.

Inden da kunne de statslige abort-klinikker overdrage rester til organisationer, der håndterer menneskeligt væv eller anden medicinsk bortskaffelse.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu