ANNONCE

Lastbil og bil smadret sammen

3. marts 2021 06:55 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Der er tilkaldt politi og redning til stedet

Rundkørslen ved Strangvangen/Haldor Topsøe Park på Frederikssundvej ved Frederikssund blev tidligt onsdag morgen fuldstændigt spærret for trafik, efter at en lastbil og en bil kørte sammen i rundkørslen. Det oplyser Nordsjællands Politi.

– Der var heldigvis ingen alvorlig personskade, siger Daniel Cunneely, vagtchef ved politiet, til Newsbreak.dk.

Uheldet blev anmeldt klokken 05.58, og en lille time senere fortæller politiet, at rundkørslen atter er ved at være farbar.

Den havarerede lastbil er således blevet flyttet fra rundkørslen, og onsdag morgen skal den så bugseres helt væk fra stedet.

Årsagen til uheldet er ukendt.

Ifølge Vejdirektoratet forventes rundkørslen genåbnet i løbet af formiddagen.

Se billeder fra stedet i galleriet ovenfor.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu