20-årig forsøgt dræbt: I alt blev 14 skud affyret

5. april 2019 19:33 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

I dag er der faldet dom.

En 25-årig mand, der i juni blev anholdt af tysk politi, er fredag blevet idømt helle syv års fængsel og desuden en udvisning af Danmark. Han blev således kendt skyldig i så alvorlige anklager som drabsforsøg, fareforvoldelse og ulovlig våbenbesiddelse.

Københavns Vestegns Politi skriver i en pressemeddelelse, at manden, der er tyrkisk statsborger, også er den mand, der altså stod bag et skyderi i Storkens Kvarter, Albertslund, den 7. juni i 2018.

Ved skyderiet blev en dengang 20-årig mand ramt i benet. At det ikke gik værre er nærmest et mirakel, for ifølge politiets vurdering blev der affyret hele 14 skud.

Stak af fra Danmark

Politiet fandt hurtigt et skydevåben nær gerningsstedet, men manden, der skød, var ikke sådan lige til at finde. Han var nemlig stukket af. Det varede dog ikke længe, før der kom en besked direkte henvendt til ham fra vestegnens politi, der den 8. juni udsendte følgende citat:

– Vi leder efter ham og vi finder ham. Han ville gøre det nemmere for sig selv ved at melde sig med det samme, sagde politiinspektør Mikael Wern nemlig.

Helt fra begyndelsen, var politiet overbevist om, hvem den mistænkte var. En international efterlysning blev udsendt få dage efter skudepisoden, og det var den, det tyske politi reagerede på.

Dømt

Den 25-årige blev udleveret til Danmark, og fredag var det så den store dag i Retten i Glostrup. Her kunne den 25-årige blive dømt skyldig og modtage sin straf. Han er tyrkisk statsborger, men herboende. Ikke længere, dog.

Foruden syv års fængsel blev manden nemlig udvist af Danmark, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse. “Retten fandt at skuddene var blevet affyret for at dræbe føreren af bilen, samt at skuddene var afgivet på sådan en måde, at de havde voldt nærliggende fare for to personer der havde opholdt sig sammen med føreren tæt ved bilen”, skriver politiet.

– Straffen skal ses i forhold til de mange skud der er affyret og det faktum at skyderiet fandt sted midt i et boligområde, siger anklager Jannik Rasmussen.

Den 25-årige ankede dog.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu