20 personer i masseslagsmål – en stukket med kniv

3. november 2016 17:19 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Torsdag over middag røg omkring 20 mennesker i totterne på hinanden.

Mozarts Plads dannede omkring middag rammen om et større slagsmål. Foto: Local Eyes.

Københavns Politi fik klokken 12.44 en anmeldelse om et masseslagsmål på Mozarts Plads i København. Og den anmeldelse skulle vise sig at holde stik – cirka 20 mennesker var røget i totterne på hinanden.

– Vi har anholdt fem personer, siger Michael Andersen, vagtchef ved Københavns Politi til Newsbreak.dk.

Se flere videoer hos Local Eyes.

I slagsmålet blev der, udover svingende knytnæver, også kastet med flasker og stukket med en kniv.

– Så en person blev kørt til behandling, siger vagtchefen, der ikke umiddelbart kan fortælle, hvor han blev ramt, men kan berette, at han er uden for livsfare.

Københavns Politi ved ikke, om den forurettede, som det hedder på politisprog, er mellem de fem anholdte. Heller ikke, om selve gerningsmanden til knivstikket skal findes mellem dem.

– Så nu skal vi til at finde ud af, hvad der er op og ned i hele den sag, siger vagtchefen.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu