ANNONCE

Politiet efterlyser to røvere og særlig jakke

20. august 2020 15:10 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet beder offentligheden om hjælp.

Politiet efterlyser to røvere og særlig jakke
De to mænd forsøgte at bruge de stjålne kort på Circle K-tankstation. Tankstationen på dette foto er ikke den i artiklen omtalte tankstation. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Østjyllands Politi efterlyser to mistænkte til et groft røveri, og særligt én oplysning fra politiet skiller sig ud.

Politiet skriver i en pressemeddelelse, at sagen startede den 26. juli klokken 23.28, da en 55-årig mand blev udsat for et groft gaderøveri.

Manden fortalte efterfølgende politiet, at han var på ferie, og at han boede i et kolonihavehus i byen.

Den 26. juli var han ude og gå en tur, og ved overgangen mellem Vibyvej og Åbyvej så han to mænd, der gik på den anden side af gaden.

Slået og sparket

Manden blev opsøgt af de to mænd, der spurgte ham, hvad klokken var, hvorefter de trak en kniv og krævede penge.

Manden blev sparket og slået, mens han lå ned, hvorefter han udleverede sin pung til de to mænd.

Forgæves forsøg

Udbyttet fra røveriet var blandt andet to kreditkort fra Mastercard, og umiddelbart efter røveriet blev begge kort forsøgt anvendt på Circle K på Silkeborgvej i Brabrand.

Politiet oplyser, at der først kom én person ind på tankstationen, og at vedkommende forsøgte at betale kontaktløst med det ene kort, uden held, da det var blevet spærret.

Samme jakke?

Det er her, politiet bidrager med en særlig oplysning i sagen. Umiddelbart efter, at personen havde fået afvist det ene kort, kom en anden person ind på samme tankstation, iført samme jakke som den foregående person, eller én helt magen til.

Vedkommende forsøgte, uden held, at betale med et andet stjålne kreditkort, også uden held.

Politiet har offentliggjort video af de to mistænkte, der har følgende signalement:

Mænd
Somaliske af udseende
Ca. 17-20 år
Ca. 180 cm høje
Almindelig kropsbygning

Videoen kan ses her.

Oplysninger i sagen skal rettes til Østjyllands Politi på 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu