ANNONCE

21-årig amok – mod bil og betjente

5. august 2019 12:40 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Bilen tilhører en person i en sag, hvor den 21-årige er sigtet.

21-årig amok - mod bil og betjente
En ung mand gik natten til mandag amok med en kølle. Det gik ud over en bil. Foto: Colourbox.

En 21-årig mand fra Haderslev kan nu se frem til en række sigtelser efter en dramatisk nat i Haderslev.

Kort før klokken et natten mellem søndag og mandag blev politiet tilkaldt, fordi den 21-årige var i gang med at smadre løs på en bil med en kølle.

– Han sparkede blandt andet en rude ud på patruljevognen og opførte sig voldsomt over for betjentene. Så ud over hærværket og vidnetrusler overvejer vi, om den 21-årige skal sigtes for vold mod tjenestemænd, siger Søren Strægaard, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV Syd.

Bilen, der blev hærget, tilhører en 25-årig mand, som er offeret i en sag, hvor den 21-årige er sigtet. Derfor også sigtelsen for vidnetrusler.

Det er i øjeblikket ikke sikkert, om den 25-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu