ANNONCE

Nu vender det

21. december 2020 06:16 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Vi har længere dage i sigte.

Nu vender det
Mange er nok glade for, vi nu går mod lysere tider. Det er vintersolhverv. Foto: Colourbox.

Dagen i dag, 21. december, markerer vintersolhverv.

Det betyder kort sagt, at den mørkeste tid nu er overstået. Fra nu af bliver dagene atter længere.

Det betyder også, at i dag – mandag den 21. december 2020 – er årets korteste dag.

Så meget længere bliver dagene efter vintersolhverv

Dagene bliver så småt længere efter vintersolhverv – og ja, det er kun så småt. For det er forskelligt, hvor meget længere dagene bliver afhængig af årstiden.

Når vi rammer sommersolhverv vil dagene være omkring 17 timer og 30 minutter lange, så der er et stykke vej fra de omkring syv timers sol, årets korteste dag byder på.

I gennemsnit bliver dagene omkring tre minutter og 20 sekunder længere per døgn frem mod årets længste dag. Men det går meget langsomt lige efter vintersolhverv og lige før sommersolhverv, skriver DMI.

Omkring forårsjævndøgn, som er den dag, hvor dag og nat er lige lange, går det hurtigst. Her tiltager dagen med næsten fem minutter i døgnet.

Fejres stadig

I dag står begivenheden de fleste steder noget i skyggen af julen. Men folk, der bekender sig til vikingernes guder – og andre spirituelle typer – fejrer stadig vintersolhvervet som en vigtig begivenhed.

Og for danskere er det ikke engang særligt længe siden, at begivenheden havde en større vigtighed end i dag.

For som et udpræget landbrugssamfund, har danskerne tidligere været mere afhængige af vind og vejr, end vi er i dag.

Det har digteren og forfatteren Thøger Larsen blandt andet markeret i et digt fra digtsamlingen I Danmarks Navn fra 1920:

Fakta

Thøger Larsen - Vintersolhverv

Nu mørkner Vindens Stemme,
og Sol er ikke hjemme,
og Dag bli’r stadig mindre,
en Drøm i Nattens Indre.
Solen tog sin gyldne Gave,
rejste bort med Edens Have,

Natten er som Nat i Grave.
Smaa Blomsters Blus har Kulde
blæst ud paa Mark og Mulde,
og bladløst Træet breder
sig uden Sang og Reder.
Is om Næsset gnyr og knager,
evneløs er Eng og Ager,
Døden ud af Himlen klager.

I Natten Øjet møder
en Sne af frosne Gløder,
vemodigt gennemstraales
det Mulm, som aldrig maales.
Under Ild fra disse Kloder
stivner sagte Sø og Floder,
bliver Jorden aldrig Moder.

Og Maanen naadig smiler,
naar den i Natten hviler,
fortrolig, som den vidste,
at alle laa i Kiste,
som det i dens Lys fornemmes:
Disse Børn skal stille gemmes,
sove sødt og saligt glemmes.

Men just som Solen vender,
et Haab igen sig tænder,
og lyse Haner gale
i Barndoms dybe Dale.
Sangen brister frem fra neden,
Lykkens Fugl har Æg i Reden,
atter kommer Vaar og Eden.

Og Juletræet tændes,
saa Barneøjne blændes,
og alt i Drøm forgyldes,
af Sole Stuen fyldes,
Mands og Kvindes Hjerter gynge,
hører fra den glade Klynge
sene Somres Fugle synge

Kilde: Kalliope.org.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu