ANNONCE

Politi efterlyser aflysning

22. oktober 2020 20:35 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Nordjyllands Politi aflyser efterlysningen af den 50-årige mand.

Politi efterlyser aflysning
Den efterlyste er ikke efterlyst. Foto: Elo Christoffersen / arkiv

Opdatering den 26. oktober 2020 klokken 12.19: 

Nordjyllands Politi oplyser på Twitter, at efterlysningen af den 50-årige mand med adresse i Aalborg.

Det skyldes, at manden har givet livstegn fra sig.

Politiet takker for offentlighedens hjælp.

Da efterlysningen aflyses, har Newsbreak.dk fjernet billeder samt andet genkendeligt ved den efterlyste.

Opdatering: 

Efter denne artikels udgivelse har Nordjyllands Politi udsendt en efterlysning af den 50-årige. Derfor er der tilføjet detaljer til artiklen, man kan læse herunder.

Politiet efterlyser 50-årig

I snart en måned har 50-årige været forsvundet. Han er sidst set i Tjørring ved Herning, hvor han mødte op på arbejdspladsen Bo og Aktivitetscenter Bytoften nr. 73 og 79 – 7400 Herning.

”Men efter arbejdets ophør over middag har ingen set ham,” siger politikommissær ved Nordjyllands Politi, Michael Karstenskov, i den udsendte pressemeddelelsen.

Hos hans familie er man meget bekymret for, hvor han befinder sig.

Efterlysningen af den 50-årige deles flittigt på de sociale medier. Hos organisationen Missing People bliver den delt på både Facebook, Instagram og Twitter.

Politiet har dog endnu ikke offentlig efterlyst den 50-årige.

Sidst set i september

I efterlysningen fra Missing People oplyses det, at han har været forsvundet siden den 24. september 2020.

Han blev set ved Bytoften Bo- og Aktivitetscenter i Tjørring. Samme sted og samme dag er hans bil blevet fundet. Politiet oplyser, at bilen tilsyneladende var defekt. Politiet oplyser, at der er tale om en grå personbil af mærket Hyundai model I10 med registreringsnummer BD 14348.

Hans pårørende er meget bekymret for ham, da han ifølge dem er psykisk sårbar.

Newsbreak.dk har kontaktet Missing People vedrørende kontakt til den 50-åriges pårørende, men de har ikke lyst til at udtale sig i sagen.

Det vil Missing People til gengæld, for de har hjulpet til med efterlysningen.

– I forbindelse med efterlysningen har vi talt med de pårørende samt venner og bekendte for at indsamle viden, der kan give et indtryk af, hvem den efterlyste er som person. De oplysninger har vi videregivet til politiet, siger Vivian Winther Eriksen, der er pårørendekontakt hos Missing People, til Newsbreak.dk.

Af hensyn til coronarestriktionerne vedrørende forsamlingsforbud og afstandskrav tilbyder Missing People ikke personeftersøgninger for tiden.

Misforståelser

Vivian Winther Eriksen forklarer, at politiet har fortalt dem, at efterlyste er blevet efterlyst internt i politiets system. Det er dog først noget, der er sket i løbet af weekenden.

Efterlyste har altså i knap en måned ikke været efterlyst af andre end pårørende. Det er på trods af, at politiet er blevet kontaktet flere gange.

– Jeg har et indtryk af, at der har været en del misforståelser i sagen. Familien har troet, at han var blevet efterlyst, men så var han det ikke alligevel. Der er også to politikredse involveret, og det kan være svært at få dem til at spille sammen, siger Vivian Winther Eriksen.

Den 50-årige er sidst set i Herning, hvilket hører under Midt- og Vestjyllands Politi, men han bor i Aalborg, der hører under Nordjyllands Politi.

Newsbreak.dk har været i kontakt med Nordjyllands Politi, der forklarer, at de efterforsker sagen.

– Nordjyllands Politi efterforsker bredt i denne sag, og vi er i den forbindelse blandt andet i dialog med de pårørende, ligesom vi er i gang med en række konkrete efterforskningsskridt.

– Men af hensynet til vores efterforskningsarbejde i sagen har vi lige nu ikke yderligere oplysninger omkring konkrete efterforskningsskridt, som politiet foretager, oplyser politikommissær ved Nordjyllands Politi Michael Karstenskov.

Glade for delinger

Selv om efterlysningen endnu ikke har floreret på et hav af medier, som det ellers ofte sker, når en person efterlyses offentligt, så er den nået vidt omkring..

Efterlysningen er nemlig blevet delt på sociale medier siden mandag. Delingerne er familien taknemlige for.

– Jeg ved, at det betyder meget for de pårørende, at folk deler efterlysningen. Det gør dem også fortrøstningsfulde i at han vil blive fundet, siger Vivian Winther Madsen.

Den 50-årige er 198 centimeter høj og spinkel af bygning.

Han kan have karseklippet gråt hår eller være kronraget.

Han er muligvis iklædt Adidas joggingbukser og hættetrøje.

Hvis du har oplysninger vedrørende han eller sagen kan politiet kontaktes på 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu