ANNONCE

23-årig mand anholdt for drab ved påkørsel

31. marts 2020 11:28 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Københavns Politi har anholdt en 23-årig mand for drabet på den 24-årige mand, der lørdag blev fundet død i en lejlighed i Søborg.

Natten til lørdag den 28. marts 2020 blev en 24-årig mand fundet død i en lejlighed på Tinghøjvej i Søborg. Mandag eftermiddag har Københavns Politi, der har overtaget sagen fra Københavns Vestegns Politi, anholdt en 23-årig mand for drabet.

Efterforskningen tyder på, at den 24-årige er død af sine kvæstelser efter en fortsætlig påkørsel. Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter videoen

Anholdt for drab

Den 23-årige, der har relation til bandemiljøet, blev anholdt mandag eftermiddag. Politiet mener, at han er manden bag drabet på den 24-årige, der blev fundet død i en lejlighed i Søborg.

Det er politiets opfattelse, at den 24-årige er blevet påkørt bevidst på et stisystem ved Vestvolden tæt ved Frederikssundvej i Husum. Efterfølgende er den 24-årig nået ind i lejligheden i Søborg, hvor han er død af sine kvæstelser.

Den anholdte bliver tirsdag middag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor der begæres om lukkede døre og varetægtsfængsling.

Sammenhæng med skyderi

I forbindelse med drabssagen kunne politiet ikke udelukke, at der var en sammenhæng med en anden sag, der havde udspillet sig i Husum fredag aften. Der blev affyret skud på Gadelandet i Husum, hvor én person blev ramt.

Københavns Politi kan tirsdag løfte sløret for, at de arbejder ud fra den tese, at der er en sammenhæng mellem skudepisoden fredag, hvor en 22-årig mand blev ramt af skud, samt den forsætlige påkørsel, der resulterede i den 24-årige mands død.

Københavns Politi har ikke yderligere informationer om sagerne på nuværende.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu