ANNONCE

Villa i flammer

23. april 2021 14:03 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politi og brandvæsen er på stedet

Villa i flammer
Brandårsagen er ukendt. Foto: Øxenholt Foto.

Der er fredag eftermiddag brand i et hus på Skivevej i Selde nord for Roslev. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Politi og brandvæsen er kørt til stedet, og klokken 13.25 oplyste brandvæsnet, at man havde branden under kontrol, og at der ingen fare var for, at den ville sprede sig.

Det er uvist, præcist hvad der er sket på stedet, og hvad brandårsagen er.

Ifølge politiet er der ikke noget, der tyder på, at der var nogen mennesker hjemme, da branden brød ud.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu