ANNONCE

Præciserer nu hvor dødelig coronavirussen er

23. oktober 2020 19:49 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Coronavirus har været dødsårsag for 95 procent af de registrerede danske dødsfald, siger Kåre Mølbak.

Præciserer nu hvor dødelig coronavirussen er
Kåre Mølbak deltog i aftenens pressemøde. Foto: Scanpix.

Over 95 procent af de 697 personer, der er registreret døde med corona i Danmark, er døde af symptomer, der er sammenfaldende med corona, siger Kåre Mølbak på pressemøde fredag aften.

– I øjeblikket er 697 registreret døde. Vi har lavet et review af dødsattesterne. Det er 95 procent, der er døde af en diagnose, der er forenelig med corona.

– Dermed er langt størstedelen af personerne formentlig døde af corona, siger Kåre Mølbak.

Han peger på, at dødsfaldene også er blandt personer i 40’erne og 50’erne.

– Så det er ikke en sygdom, man skal spørge med, siger Kåre Mølbak.

Svaret skal ses i forbindelse med, at myndighederne i udgangspunktet ikke sætter lighedstegn mellem en død borger, der var smittet med covid-19 og så covid-19 som den reelle dødsårsag.

I skrivende stund har der været 38.622 bekræftede tilfælde med covid-19 i Danmark og 697 dødsfald, og af de 697 er der altså en forventning fra myndighedernes side om, at de fleste af dem er døde af sygdommen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu