24-årig tog kvælertag på kvinde i tog

23. april 2019 13:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Om den 24-årige skal fremstilles i grundlovsforhør, bliver først afgjort i løbet af tirsdagen.

24-årig tog kvælertag på kvinde i tog
Arkivfoto: Linda Kastrup/Scanpix.

Sent mandag aften blev en 24-årig ung mand anholdt og sigtet for vold efter han havde taget kvælertag på en 19-årig kvindelig bekendt og overfaldet en togfører og en passager i toget på Nivå Station.

Ifølge Nordsjællands Politis døgnrapport blev togføreren slået i ansigtet og passageren blev slået med knytnæve.

Yderligere en mandlig passager blev udsat for kvælertag – ifølge Frederiksborg Amts Avis så hårdt, at han kort mistede bevidstheden.

Den 24-årige mand blev anholdt mandag aften klokken cirka 23.

Det er endnu ikke besluttet om den 24-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu