ANNONCE

250.000 danskere gør det: Det er dybt ulovligt

25. september 2020 15:21 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

En ny kampagne skal sætte fokus på problemet.

250.000 danskere gør det: Det er dybt ulovligt
Man vurderer, at op mod en kvart million danskere hvert år køber op mod 600.000 stjålne varer. Genrefoto.

Hælervarer er en god forretning i Danmark, selvom det er ulovligt at købe stjålne varer, og selvom du risikerer at blive straffet for at købe en stjålen vare, hvis ikke du har udvist rettidig omhu.

Det Kriminalpræventive Råd (DKR) skriver i en pressemeddelelse, at salget af hælervarer desuden er flyttet fra barer og arbejdspladser og ud på internettet.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd køber danskere omkring 600.000 stjålne varer om året, og når vi køber stjålne varer på nettet, sker det både på sociale medier og køb- og salgsplatforme, altså steder hvor legitime handler også gennemføres.

Disse varer er populære

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er det ikke alle varer, der er lige populære at stjæle med henblik på videresalg.

De mest populære ting er personlige ejendele, eksempelvis tøj, hobbyudstyr eller parfume, efterfulgt af elektronik, husgenstande (blandt andet møbler) samt smykker og ure.

Ser du et ur til salg, og er det markant billigere, end det er brugt andre steder, såvel som fra nyt, bør du altså være mistænksom.

Det kan koste dig

Der er flere problemer med hæleri, og aftager du en hælervare, er du et af dem.

Godt nok kan du ikke blive straffet for at købe en stjålet vare i god tro, men viser det sig, at varen er stjålet, mister du den uden at få dine penge retur.

Men hvad betyder god tro? Groft sagt betyder det, at du risikerer at blive straffet, hvis du har givet alt, alt for lidt for en meget, meget dyr vare, og hvis du vil sikre dig bedst muligt mod at miste andet end dine penge, er der noget, du kan gøre.

Botrygt.dk skriver, at du er i god tro, hvis du kan dokumentere, hvad du har købt, og hvem du har handlet med.

Hvis du får en kvittering på det, du køber, betaler med Mobile Pay og eksempelvis handler med en person, der er Nem-Id-valideret, er du et godt stykke af vejen. Intet af det hjælper dig dog med at få dine penge igen.

Dkr.dk skriver, at Mobilepay og Nem-Id-validering er knyttet til et CPR-nummer, og derfor er tjenesterne ikke populære blandt kriminelle sælgere.

Du skal anmelde hæleri

Du kan på både Den Blå Avis og Gul og Gratis anmelde annoncer, du mener dækker over hælervarer, og Botrygt.dk skriver, at du har pligt til at kontakte politiet, hvis du mistænker en vare til salg for at være stjålet.

Det er i øvrigt langt fra en lille gruppe af borgere, der køber stjålne varer.

”Rigtig mange danskere – op mod en kvart million – køber stjålne varer. Det er vores klare opfattelse, at langt de fleste gør det uden at være klar over det. Otte ud af ti danskerne synes, det er svært at vurdere, om de brugte varer er stjålne. Mange tror nok, at hælervarer primært sælges i baglokaler på værtshuse, men den forestilling holder ikke. Hæleri foregår i høj grad på nettet, siger Jonas Mannov, som er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd, i en pressemeddelelse.

Sådan skal du gøre

Det Kriminalpræventive Råd har lanceret en kampagne, der skal hjælpe danskere til at undgå hælervarer. Den hedder “Hæler? Ikke mig,” og målet med den er, at danskerne lærer at være mere kritiske, når de køber brugte varer.

”De fleste vil nok mene, der er noget uldent ved det, hvis en handel skal foregå på en rasteplads, eller sælger kun tager imod kontanter. På samme måde skal danskerne være mere opmærksomme, når de handler brugt på nettet. Derfor hjælper vi med nogle enkle råd, så det er nemt at gøre det rigtige: Betal med MobilePay og kig efter NemID hos sælger, så ved du hvem du handler med. Folk, der sælger stjålne varer, ønsker ikke at blive sporet, så hvis de kun vil tage imod kontanter, bør alarmklokken ringe”, siger Britt Wendelboe, programchef for partnerskabet Bo trygt, som TrygFonden, Foreningen Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd står bag, i en pressemeddelelse.

Kilder: Bo Trygt-Det Kriminalpræventive Råd-Bo Trygt-Det Kriminalpræventive Råd

 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu