ANNONCE

Mistænkt for spritkørsel efter trafikuheld

25. januar 2020 11:44 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Uheldet blev anmeldt lørdag formiddag.

Mistænkt for spritkørsel efter trafikuheld
Manden slap heldigt fra ulykken. Foto: Presse-fotos.dk.

En 29-årig mand er blevet sigtet for spirituskørsel efter et trafikuheld lørdag formiddag ved Stenstrup på Fyn. Det oplyser Fyns Politi til Newsbreak.dk.

– Anmeldelsen gik på, at der var en fastklemt, siger vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede, til Newsbreak.dk.

Artiklen fortsætter under videoen.

Da politi og redning kom frem til stedet, var bilisten kommet ud af bilen ved egen hjælp.

Manden var den eneste, der sad i bilen, da den kørte galt, og da politiet kom frem til stedet, valgte man at sigte manden for spirituskørsel.

– Der blev udtaget en blodprøve af ham på Svendborg Sygehus, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

Den unge mand blev kørt på sygehuset for at blive undersøgt for skader efter uheldet, og i den forbindelse fik politiet altså taget en blodprøve på ham.

Hvis undersøgelserne viser, at manden ikke er kommet noget videre til i forbindelse med uheldet, er han en fri mand. Politiet har ikke anholdt ham, men han risikerer altså en dom for spritkørsel, hvis ellers politiets teori holder stik.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu