ANNONCE

Horsens henter vital sejr hjemme

25. april 2021 15:55 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Horsens kom bedst gennem dagens kamp

Horsens henter vital sejr hjemme
Horsens vandt hjemme. Foto: Scanpix.

Søndagens kamp mellem første- og sidstepladsen i Superligaens nedrykningsspil endte med en sejr til holdet på sidstepladsen.

Bundproppen AC Horsens vandt på hjemmebane med 1-0 over gruppens førerhold AaB.

Der blev gennem kampen gået til stålet, og nærkampe fyldte rigtig meget.

Selv om gæsterne fra AaB sad på boldbesiddelsen, var Horsens gennem kampen i stand til at lukke ned for de gæstende nordjyder, når der var optræk til muligheder.

Det var Horsens, der kom frem til de bedste muligheder, hvilket også mundede ud i kampens eneste scoring, da Hallur Hansson nettede efter 61 minutter.

Trods søndagens sejr er Horsens fortsat i overhængende fare for at rykke ned, og holdet må sætte sin lid til, at andre resultater i gruppen flasker sig.

AaB bevarer førstepladsen i nedrykningspuljen.

Lovende start

Første halvleg startede lovende og bød på fine chancer i begge ender.

AaB sad mest på spillet, men aalborgenserne manglede generelt den sidste skarphed i både pasningsspillet og afslutningerne.

Som halvlegen skred frem, blev målchancerne færre, og kampen blev mere fysisk betonet.

Da ingen af holdene formåede at spille sig frem til noget alvorligt, sluttede første halvleg ved stillingen 0-0.

Fakta

AC Horsens

AC Horsens – eller Alliance Club Horsens – blev grundlagt i 1994 som en sammenlægning af Horsens fs og FC Horsens.

Klubben rykkede første gang op i Superligaen i 2005, og har kæmpet brave kampe for at blive der siden. Oftest med held, men også med enkelte afstikkere til 1. Division.

AC Horsens har altid haft et af ligaens mindste spillerbudgetter og ofte har træneren været blandt holdets helt store profiler. Den tidligere landsholdskæmpe Kent Nielsen var træner fra 2001 til 2009, og Bo Henriksen bragte kolorit til ligaen som træner mellem 2014 og 2020.

AC Horsens er i øvrigt den eneste klub i ligaen, der aldrig har vundet metal. Horsens fS vandt dog en bronzemedalje i 1967.

Klubben spiller sine hjemmekampe på CASA Arena i Horsens, der huser 10.495 tilskuere. Heraf er 7500 siddepladser.

Danmarksmesterskabet

Guld (0):

Sølv (0):

Bronze (0):

Pokalturneringen

Guld (0):

Sølv (0):

Kilder: achorsens.dk/Wikipedia

Men sådan skulle kampen ikke slutte. Efter 61 minutter gjorde Horsens det, som ingen formåede at gøre i første halvleg – nemlig at score.

Målet faldt efter en dødbold, hvor bolden blev sendt ind i AaB-feltet.

Der blev den i første omgang clearet ud af feltet, men Horsens’ færøske anfører, Hallur Hansson, stod klar. Med et velplaceret indersideskud sendte han bolden i nettet og hjemmeholdet i front.

AaB prøvede efter målet at presse på, men nordjyderne kom aldrig frem til de helt store chancer, og Horsens kunne dermed hive en 1-0-sejr hjem.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu